10 % af mit overskud går til Børns Vilkår

www.hspbalance.com

Holstebro / Aarhus

Denmark

  • Sophia Reichardt
  • hspbalance

Blog

Særligt Sensitiv i et parforhold

February 14, 2019

 

Selvom det ikke er alle, der fejrer Valentine's Dag i Danmark, synes det alligevel oplagt at skrive et blogindlæg om det at være særligt sensitiv og være i et parforhold.

 

Kan du overhovedet være glad i et parforhold, hvis du er særligt sensitiv? Svaret på det spørgsmål, hvis du spørger mig, er "ja!" Men... og der er et 'men' her, fordi for at kunne være tro mod dig selv og din sensitivitet, er der flere ting, som du og din partner skal huske på.

 

Som hsp (highly sensitive person/særligt sensitiv) er det naturligt for dig at 'give en masse af dig selv', forstået på den måde, at du lægger mange tanker, følelser og meget tid i et parforhold. Det er godt, selvfølgelig, men du bliver nødt til også at være opmærksom på dine egne behov. Det er vigtigt, at du finder balancen imellem at give til din partner og at give til dig selv.

 

Det lyder måske som en gammel cliché, men du skal fylde din egen kop op førend, du kan give 'af dig selv' til et andet menneske. Hvis du gang på gang tager dig selv i at give og give til din partner, og dermed ikke have tid og energi tilbage til dig selv, ender du med at føle dig tom, afvist og frustreret! Så tillad dig selv alene-tid, tillad dig selv at gå tidligt i seng og tillad dig selv at bestemme, hvilke mennesker du ønsker at omgive dig med osv. 

 

Du skal også øve dig i at sige til din partner, hvad du har brug for. Og ja, jeg siger øve dig i, fordi netop dette er noget, som mange HSP'ere finder svært. Vi har det med at holde vores behov for os selv, fordi vi ikke vil skuffe andre eller få dem til at føle, at de ikke er vigtige for os. Men at italesætte dine behov er essentielt! 

 

Og hvilke 'behov' er det så, jeg taler om? Det kan f.eks. være dit behov for alene-tid, dit behov for at gå på en bestemt restaurant, fordi akustikken og omgivelserne på netop dette sted passer godt til dig som hsp eller dit behov for ikke at gå til en bestemt begivenhed, fordi du ved, at omgivelserne eller menneskene der, vil dræne dig totalt for energi i lang tid bagefter. Nu tænker du måske "det kan jeg da ikke sige"... Sagen er bare den, at gør du det ikke, så ender du med at have det elendigt og måske endda blive nødt til at forlade din partner, fordi du simpelthen er for stresset til at være i et parforhold.

 

Når alt kommer til alt er det store spørgsmål: hvordan kan man få et sundt og godt parforhold, hvis man er særligt sensitiv? Og svaret på det spørgsmål er: kommunikation!

Du og din partner MÅ kommunikere med hinanden omkring jeres behov og følelser.

Hvis din partner ikke er særligt sensitiv, har han/hun sikkert nogle andre behov, end du har. Det er derfor vigtigt, at I giver hinanden plads til at gøre ting hver for sig, som gør jer glade, og ved siden af, selvfølgelig, prioritere at lave ting sammen. Vær åben og ærlig omkring dine behov og følelser - både de gode og dem, som kan være svære.

 

Sidst men absolut ikke mindst er det vigtigt, at du og din partner respekterer hinandens personligheder - hsp eller ikke hsp - for at I kan have et godt forhold at bygge en fælles fremtid på.

 

Hvis du er på vej ind i et parforhold men en person, som ikke ved, at du er særligt sensitiv, foreslår jeg, at du over lidt tid og med positive vendinger taler om, hvad der er vigtigt for dig. Jeg er stor fortaler for, at vi omtaler det at være særligt sensitiv som noget positivt. Ja, ind i mellem kan det være fristende at føle mindreværd eller måske endda 'kravle ind i' offerrollen pga. sin sensitivitet, men jeg håber virkelig, at du ser din sensitivitet som din største styrke.

 

Du, min kære hsp, er en hengivende, kærlig, passioneret og trofast person, og jeg håber virkelig, at ham/hende, som befinder sig i et parforhold med dig, føler sig som det heldigste menneske i verden.

 

Hvis du vil vide mere om det at være særligt sensitiv, er du velkommen til at skrive til mig via min hjemmeside eller til at booke en session, hvilket du også kan gøre online.

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Featured Posts

Velkommen til min blog!

November 8, 2018

1/1
Please reload

Archive
Please reload

Follow Me
  • https://www.facebook.com/hspbalance/
  • hspbalance