10 % af mit overskud går til Børns Vilkår

www.hspbalance.com

Holstebro / Aarhus

Denmark

  • Sophia Reichardt
  • hspbalance

Blog

Ung og Særligt Sensitiv

October 19, 2019

Det er vel ikke nogen nyhed, at der er mange udfordringer forbundet med at være ung i dag...? Men hvis du er særligt sensitiv, er du måske endnu mere udfordret end de resterende 80 % af befolkningen.

 

For god ordens skyld vil jeg først meget kort forklare, hvad det vil sige at være særligt sensitiv, også kaldet HSP (Highly Sensitive Person).

Det er videnskabeligt bevist, at 20 % af alle mennesker (begge køn og alle nationaliteter) er særligt sensitive. Dvs., at vi bearbejder alle de sanseindtryk, vi oplever, på et dybere plan end mennesker, som ikke er særligt sensitive gør det. Prøv så at tænk over, hvor mange indtryk - positive såvel som negative - du møder i løbet af en dag. Det kan være ting du ser på din vej som f.eks. avisforsider, lyde du hører i bussen, i skolen eller på arbejde, lugte du oplever - måske dejlig duft fra bageriet eller knap så dejlig lugt fra trafikos. Det kan være noget, du føler som f.eks. et kærligt kram eller et mærke i blusen, der irriterer huden osv. 

Ydermere er du som HSP ofte ekstra følsom ift. hvordan andre mennesker har det, og du tænker meget over livets store emner som f.eks. miljø og retfærdighed i verden. Derfor er den konstante nyhedsstrøm også noget, som fylder i din hverdag. Alt dette taget i betragtning gir' det vist sig selv, at man som HSP kan være ret 'fyldt op' efter en helt almindelig dag. 

 

Hvis du er opmærksom på dette, og 'passer på dig selv' ved at sørge for tid og rum, hvor du kan få 'bægeret tømt' så at sige, er det, efter min opfattelse, en gave at være særligt sensitiv. Du har det rigtig godt i dit eget selskab, du kan mærke dig selv igennem f.eks. musik, kunst og litteratur, du har en medfødt evne til at fornemme dine egne behov og grænser, og du er en fantastisk ven, fordi du er så god til at fornemme andre mennesker. 

 

Men... hvor nemt er det lige for et ungt menneske i dagens Danmark at finde tid og rum til at være sig selv for ikke at sige - hvor accepteret er det i vores samfund at 'melde sig ud' fra tid til anden? Og hvad med alle de sociale medier, som i den grad lægger op til, at man hele tiden skal være på og dokumentere, hvor meget man har gang i? Jeg tror, dette er en udfordring for de fleste unge, hvis jeg skal være helt ærlig, men da jeg arbejder med særligt sensitive, og da jeg oplever disse unge som værende ekstra udfordrede, er det dem jeg vil fokusere på i dette blogindlæg.

 

Jeg møder mange unge i min praksis, som føler sig 'forkerte'... De har f.eks. rigtig svært ved at sige fra overfor venner og sociale arrangementer, hvilket ofte medfører, at de deltager i mere, end de egentlig har lyst til og dermed 'kommer ud af balance' med sig selv. De har svært ved at følge med i den fest- og drukkultur, der desværre hersker (omend det heldigvis lyder til, at det så småt er ved at ændre sig?), og de kæmper ofte med at skulle være på hele tiden. Derudover fornemmer de som særligt sensitive ofte andre unges sindstilstand, og de føler mange gange et ansvar for at være der for deres venner og veninder, når disse har det svært. Det er naturligvis kærligt ment og rigtig fint, men hvis man har svært ved at slippe det ansvar, kan det nemt komme til at fylde alt for meget. 

 

Så er der skolesystemet. Presset over, at man helst skal have styr på sine karriereplaner samtidig med, at man skal deltage i alt det sociale, som foregår på skolen/universitetet. Især intro-uger, studieture, fredagsbar osv. er enormt krævende for særligt sensitive unge.

Mange vælger desuden at tage på efterskole eller højskole, og her må nogen smide håndklædet i ringen efter få uger, da det simpelthen er for overstimulerende at være blandt mange mennesker 24/7. Dette sker især, hvis det ikke er italesat for skolen, at den unge er særligt sensitiv og dermed har brug for tid og rum til at være alene indimellem.

 

Hvis du er ung og særligt sensitiv har jeg et vigtigt budskab til dig, som jeg håber, jeg kan få igennem med dette blogindlæg: du er et dejligt, unikt og fantastisk menneske! I en verden, hvor alt skal gå stærkt, er der - mere end nogensinde - brug for DIG! 

 

Hvis du er forældre, ven, søskende, kæreste eller på anden måde tæt på et særligt sensitivt ungt menneske, har jeg også et budskab til dig: se ham/hende som et stærkt menneske, for det kræver det at være særligt sensitiv i denne verden. At være særligt sensitiv er ikke det samme som at være skrøbelig! Ja, vi har brug for at være os selv indimellem, så vi kan fordøje de mange indtryk, vi møder i løbet af en dag, men når vi gør det og kommer i balance med os selv, har vi SÅ meget at byde ind med. Et særligt sensitivt ungt menneske har ikke brug for at blive opfattet som en 'krystal-figur', der hele tiden skal passes på. Hvis han/hun bliver mødt med forståelse og respekt -  f.eks. forståelse for, at der er brug for alene-tid og respekt for, at han/hun måske ikke har behov for en kæmpe vennekreds men i stedet få nære venskaber - så vil du opleve et ungt menneske, som trives og er til glæde for såvel sig selv som for andre. (Ovennævnte er kun et par eksempler, da ethvert menneske naturligvis har forskellige behov ift. at blive forstået og respekteret.)

 

Og til dig kære særligt sensitive unge menneske vil jeg sige - du er ikke alene! Hvis du tænker over, at 20 % er særligt sensitive, så prøv at regne ud, hvor mange andre særligt sensitive der er i din klasse, din omgangskreds, på din skole og hvor du ellers opholder dig.

Det bedste du kan gøre for dig selv er at forstå, hvad det vil sige at være særligt sensitiv ved at søge informationer omkring det. Derudover kan det være gavnligt at tale med en terapeut, som forstår dig og dermed kan støtte og guide dig, hvis det hele indimellem føles uoverskueligt. 

 

Med den rette forståelse for din sensitivitet og de rette redskaber i rygsækken kan du trives både blandt venner, i skolen, på efterskolen, i familien osv. 

 

Kunne du tænke dig at være med i FB-gruppen 'Særligt Sensitive Unge', finder du den her => https://www.facebook.com/groups/368080514145425/

 

Og ønsker du at vide mere om, hvad det vil sige at være særligt sensitiv, er du velkommen til at besøge min hjemmeside => https://www.hspbalance.dk

 

Her kan du finde flere blogindlæg, læse mere om HSP og booke en tid til en samtale, hvis det er noget for dig. Det kunne måske også være noget for dine forældre, så de kan få hjælp til bedre at forstå, hvad det vil sige at være et særligt sensitivt ungt menneske?

 

Det vil være mig en ære at guide dig på din vej!

 

Sophia 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Featured Posts

Velkommen til min blog!

November 8, 2018

1/1
Please reload

Archive
Please reload

Follow Me
  • https://www.facebook.com/hspbalance/
  • hspbalance